NYHED 04.05.22

12 nye vækstlagstegnestuer klar til opgaver i kommunerne

Projekt START skal hjælpe kommunerne med at få gang i samarbejdet med nystartede tegnestuer og dermed få adgang til nytænkende løsninger på deres aktuelle udfordringer. Nu er 12 nye vækstlagstegnestuer udvalgt, som skal matches med konkrete opgaver i kommunerne.

Landsted af VERNA. Grunden og bygningerne på den gamle frugtplantage, indskriver sig en kontekst af traditionelle husmandssteder. Den nye bolig er placeret i samspil med de eksisterende bygninger tilknyttet plantagen, og det gamle frugtlager er transformeret til garage, kontor og showroom.

Kontakt

Sidsel Gelting Hodge

Fagkonsulent

+45 30 85 90 07

sgh@arkitektforeningen.dk

Med dedikation, arkitektonisk nerve og en bæredygtig tilgang vokser nye tegnestuer frem i disse år. Nogle kommer med solid erfaring fra enten tegnestuer eller kommuner, mens andre kan være forholdsvis nyuddannede. Fælles er, at de kommer med en stærk iværksætterånd, faglig nysgerrighed og en kærlighed til arkitekturen. Og tilsammen bidrager de til at udfordre og udvikle arkitektfaget – til gavn for både brugere og bygherrer.

Med START har Dreyers Fond og Arkitektforeningen sat sig for at hjælpe kommuner og tegnestuer med at finde hinanden og arbejde sammen om konkrete projekter. I kommunerne er der allerede stigende interesse for at arbejde sammen med de nye tegnestuer, men man ved ikke altid, hvordan man skal finde frem til dem.

Derfor skal START bane vejen for et bredere felt af muligheder i valg af samarbejdspartnere og øge opmærksomheden på den værdi, samarbejdet med en mindre virksomhed kan give til begge parter.

På én og samme gang kan de nystartede tegnestuer opbygge dokumenterbar erfaring, og kommunerne får nyskabende løsninger på deres aktuelle udfordringer i mindre skala – det kan være udvikling af et byrum, en landsby, en toiletbygning, et træplantningsprojekt langs en vejstrækning eller noget helt femte.

Samarbejder skaber værdi i kommunerne og udvikler arkitektfaget

Sidste år blev 23 nyetablerede tegnestuer udvalgt til projektet, og de første samarbejder mellem tegnestuer og kommuner er sat i søen. Nu er en endnu en ansøgningsrunde gennemført, og yderligere 12 tegnestuer er valgt, så de kan matches med konkrete opgaver i kommunerne.

“Det er rigtig glædeligt at se, hvordan de første projekter begynder at spire frem som følge af START. Men vi er først lige gået i gang, og potentialet er stadig stort. Med yderligere 12 tegnestuer i porteføljen har vi nu endnu bedre muligheder for at vise spændvidden i arkitektfaget og bidrage til, at nyetablerede arkitekter og kommuner kan skabe projekter sammen,” siger Mathilde Petri, næstformand i Dreyers Fonds bestyrelse.

Teksten fortsætter længere nede.

Kontakt

Sidsel Gelting Hodge

Fagkonsulent

+45 30 85 90 07

sgh@arkitektforeningen.dk

De 12 udvalgte tegnestuer

PLADS
Louise Bjerregaard
PAX Architects
AARHUS HILDRUM ARKITEKTER
Dyrendahl
Rumgehør
Arkitektfællesskabet
Studio Marie Persson
Kondens Arkitekter
Studio Heima
VERNA
Øresund Arkitekter

Klitgård i Skagen af PAX architects. Foto: Rasmus Hjortshøj

Tegnestuen VERNA er blandt de 12, som nu går videre. Og herfra ser partner og arkitekt MAA Frederik Koefoed frem til at prøve kræfter med den kommunale verden:

”Vi grundlagde vores tegnestue med et fælles mål om at flytte fra byen og starte et liv og et arkitektfællesskab på Fyn. Vi vil gerne hjælpe med skabe en bedre dagligdag ude i landsbyerne, købstæderne og landdistrikterne. Det er her, vi selv kommer fra, og her, vi tror på, at vi kan gøre en forskel. Som ny tegnestue har det kæmpestor betydning at få det stempel og den støtte, som Projekt START giver. Vi er sikre på, at det kan hjælpe os med at skabe gode relationer til kommunerne og dermed tage de næste skridt som tegnestue,” siger han.

Teksten fortsætter længere nede.

“Som ny tegnestue har det kæmpestor betydning at få det stempel og den støtte, som Projekt START giver.”

Frederik Koefoed, partner og arkitekt MAA, VERNA

Mørdruphusene. Nye rækkehuse og dobbelthuse opført af Arkitektfællesskabet i Espergærde.
Pavillon til CHART af Rumgehør. Foto: Joakim Züger

“Vi vil gerne have mange flere kommuner til at være med.”

Johnny Svendborg, formand for Arkitektforeningen

Første samarbejdsaftaler er i hus, men flere kommuner søges

Med START får interesserede kommuner mulighed for at møde et udpluk af forholdsvis nyetablerede talenter og engagere dem til et projekt. Første match er mellem tegnestuen NOAA og Københavns Kommune, som netop nu samarbejder om en videreudvikling af Dyren – en populær, men nedslidt dyrelegeplads, som ligger i Folehavekvarteret i Valby. Og flere aftaler på Sjælland, Fyn og i Jylland er i fuld gang med at blive indgået.

Arkitektforeningen vil dog stadig gerne i dialog med endnu flere kommuner, siger Johnny Svendborg, formand for Arkitektforeningen:

“I Arkitektforeningen har vi fokus på løbende at komme ud og møde kommunerne og gøre opmærksom på denne særlige mulighed, og vi vil gerne have mange flere kommuner til at være med. De første erfaringer er så småt begyndt at tikke ind og underbygger vores formodning om, at vækstlagstegnestuerne og kommunerne har noget særligt at tilbyde hinanden – herunder en stærk dedikation til det enkelte projekt en lyst til at brede faget ud. Det glæder vi os til yderligere at understøtte.”

Kommuner kan løbende melde sig til projektet. Eneste krav er en interesse for at indgå i de nye samarbejdskonstellationer og udforske rammerne for at skabe nye løsninger af høj arkitektonisk kvalitet. Projekterne får støtte fra START til at dække en del af arkitektarbejdet, og derudover er der i nogle tilfælde mulighed for støtte til at supplere rådgivningen med særlige kompetencer – alt efter behov.

Alternativ nærgenbrugsstation i Urbanplanen på Amager af Studio Heima

Matchmaking mellem nystartede arkitektvirksomheder og kommuner

Vil du vide mere om START?

Med Projekt START vil Dreyers Fond og Arkitektforeningen gøre det nemmere for vækstlagets tegnestuer at komme ind på markedet. Ved at matche nyetablerede talenter med konkrete opgaver i kommunerne er målet, at begge parter skal få øjnene op for samarbejdets muligheder.

Læs mere
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +