Aarhus giver en platform til de vilde ideer, nysgerrige borgere og kritiske røster

”Tænk, hvis vi kunne skabe et fælles sprog for arkitekturen og vise alle de mange forskellige måder, arkitekturen og planlægningen gør en forskel – både for os mennesker, vores byer og lokalsamfund og for hele klodens trivsel?”

Ordene er stadsarkitekt Anne Mette Boyes. Og anledningen er Aarhus Arkitekturuge, som blev afholdt for første gang i 2023 som en udvidelse af Arkitekturens Dag – og vender tilbage igen nu til oktober.  Nu har Aarhus Kommune lanceret et nyt call til lokale aktører om at blive en del af dette års Arkitekturuge – en uge med arrangementer, fortællinger og drøftelser af lokale arkitekturprojekter og byens udvikling, som netop skal føre til det fælles engagement og fælles sprog,  stadsarkitekten efterlyser.

Baggrunden for Aarhus Arkitekturuge er den nyligt vedtagne Politik for Bykvalitet og Arkitektur, fortæller Anne Mette Boye:

”Vores arkitekturpolitik er implementeret i kommunens arbejdsgange, men det er jo ikke nok. Hvis politikken for alvor skal ud at leve, må vi have aarhusianerne med. Med Aarhus Arkitekturuge inviterer vi indenfor i maskinrummet, så borgere og besøgende kan blive klogere på udviklingen af byen – i dialog med alle dem, der tegner, bygger og planlægger. En arkitekturpolitik kan nemt komme til at virke lidt fjern og fremmedgjort, og hvem læser den egentlig?” spørger stadsarkitekten retorisk.

Her deler hun ud af tankerne bag den nye, årligt tilbagevendende begivenhed i Aarhus – og de foreløbige erfaringer.

Hvorfor har I valgt at udvide Arkitekturens Dag til en hel uge?

”Vi siger og gør så meget som kommune, men vi har også mange stærke stemmer i byen, som arbejder med arkitekturen på vidt forskellige måder. Dem vil vi gerne give en platform til at formidle, hvad de laver. Vi vil markere, at Aarhus er en arkitekturby og vise, at det betyder noget, det vi gør. At vi gør os umage. Aarhus Arkitekturuge er en mulighed for at skabe en masse anledninger til at sætte arkitekturen på kommunekortet i en komprimeret periode og få nye målgrupper i tale. Om det så er skolebørn, børnefamilier eller unge, kulturinteresserede, fagfolk, seniorer eller nogle helt syvende.”

Sidste år fik I skabt et imponerende program med omkring 50 arrangementer over en hel uge. Hvordan gjorde I?

”Grundlæggende er det os i kommunen, som holder snor i programmet. Men det er i høj grad byens tegnestuer, udviklere og andre aktører, som åbner dørene og inviterer indenfor. Programmet er ikke særligt kurateret fra vores side, og vi blander os ikke i, hvordan arrangørerne vil skrue deres arrangementer sammen. Idéen er at lade vildskaben råde lidt. Vi har tillid til, at arrangørerne er fagligt stolte, og selvfølgelig vil de skabe noget godt. Sidste år var første gang, vi fejrede Aarhus Arkitekturuge, så opgaven var bl.a. at skabe kendskab til begivenheden, så potentielle arrangører fik lyst til at være med. Helt konkret startede vi med et call, og vi prikkede også direkte til nogle af de aktører, vi tænkte, var særligt spændende at have med. ”

Hvad kunne man opleve til kommunens egne arrangementer?

”Grundideen var at invitere borgerne med ind i maskinrummet. For eksempel havde vi et arrangement, som vi kaldte for ”stadsarkitektens tegnebord”. Her fortalte vi om vores tiltag for at mindske CO2-udslippet, og hvordan vi arbejder med bæredygtig byudvikling. Vi udbød også et kursus, hvor man kunne prøve ’at gå til byudvikling’ sammen med Tina Saaby [direktør for Byplanlaboratoriet og tidligere stadsarkitekt i København og Gladsaxe, red.]. Og vi forsøgte os med at uddele kommunens årlige arkitekturpris på en lidt anderledes måde – aarhusianerne fik nemlig mulighed for at stemme på det projekt, som var udtryk for, hvad de gerne vil se mere af i Aarhus.”

Teksten fortsætter længere nede.

Hvad gjorde I for at skabe opmærksomhed om Arkitekturugen hos aarhusianerne?

”Vores kommunikationsafdeling var med på idéen fra starten. De kontaktede lokalpressen, udsendte pressemeddelelse og så videre. Og de fik Arkitekturugen ud på busstanderne og andre steder, hvor budskabet blev set af andre målgrupper, end dem vi plejer at nå. Vi havde dedikeret en medarbejder til projektet i måneden op til Arkitekturugen. Hun stod for at ringe arrangørerne op og holde styr på programmet og tog kontakt til NGO’erne, de tekniske skoler og så videre – for at få dem til at sprede ordet i deres netværk. Og ikke mindst skulle vi opbygge et samlet event-site, hvor man kunne se alle arrangementerne. Det var en stor opgave i sig selv.”

Hvordan forløb selve ugen?

”Jeg synes, det gik rigtig godt. Vi taler tit om borgerinddragelse og involvering, men det kan være svært at komme i kontakt med nye målgrupper og få dem til at involvere sig. Her var der flere fra den yngre generation, som mødte op, og de var meget nysgerrige og konstruktive. Samlet set landede vi på over 50 arrangementer. Det var lige fra fredagsbar og åbent hus på tegnestuerne til forelæsning på Folkeuniversitet, byvandringer eller rundvisninger i nye byudviklingsområder, tegneworkshops i byens rum og så videre. Mange arrangementer var velbesøgte, og flere blev udsolgt med det samme. Vi kunne ikke på forhånd regne ud, hvad der ville være mest populært. For eksempel blev en rundvisning i Lidl’s nye hovedkvarter booket op på ganske få timer. Det havde jeg ikke forudset.”

Teksten fortsætter længere nede.

Hvilke andre fordele ser du ellers ved at holde en stor begivenhed som Aarhus Arkitekturuge – eller for den sags skyld Arkitekturens Dag?

”Debatten om arkitektur og byudvikling er nogle gange meget hård. Aarhus Arkitekturuge giver plads til begejstring, nysgerrige spørgsmål og fællesskab om arkitekturen. Man skal ikke synes noget eller være imod, man kan bare være med. Jeg møder mange, som efterfølgende har talt om og refereret til Arkitekturugen. De har set, at der skete noget, og at der ligger mange visioner og et professionelt og dedikeret arbejde bag de mange projekter i Aarhus. Det er med til at gøre byen stolt. Arrangørerne var stolte over at være med, og flere vil gerne gøre det igen. Arrangementerne var virkelig fede og viste mangfoldigheden i alle de mange lokale projekter, initiativer og vildt stærke aktører, som vi har her i Aarhus.”

Hvilke råd har du til andre kommuner, som vil fejre Arkitekturens Dag – eller skabe deres egen arkitekturuge?

”Jeg tror, man skal overveje, hvordan man som by og kommune bedst rækker ud til dem, der skal hjælpe med at få begivenheden til at lykkes. Som kommune kan man tænke over at give plads til mange forskellige stemmer – også kritikken og de vilde ideer – ved at sætte en ramme og stole på, at der er lokale kræfter, som gerne vil bidrage. Og så skal man ikke bede om mere, end arrangørerne kan overkomme. Nogle arrangører vil måske lave et større event med faglige oplæg, jazz og øl, og det er fint. Men det skaber også stor værdi, hvis en tegnestue holder åbent hus i en times tid. Det må gerne være enkelt, så længe kvaliteten og sanseligheden er til stede.”

Hvad har I ellers lært?

”Man tænker jo altid, at man skulle være startet i bedre tid og have aftaler og annoncer på plads. Men de lidt hurtigere, mere komprimerede processer kan have deres fordele. Vi fik slået et godt og et stort brød op på relativt kort tid. Nu har vi processen og infrastrukturen på plads, og så bliver det forhåbentlig meget nemmere i år. Foreløbig har vi besluttet, at vi vil holde Aarhus Arkitekturuge fem gange, og derefter finder vi sikkert på noget nyt.”