Høje fyrretræer og strandkant i baghaven udgør bagtæppet for dominique + serenas eksperiment med aldersblandede fællesskaber og boformer. Tegnestuen, som er udvalgt af Arkitektforeningen og Dreyers Fond til at deltage i Projekt START, sætter sig selv og deres menneskelighed i spil i deres arkitektur og skaber generøse, inkluderende bygninger og byrum.
dominique + serena eksperimenterer med nye, tværgenerationelle boligformer og inkluderende byrum – både i deres virke og i deres familieliv. Foto: Emilie Koefoed
Se filmen og mød arkitekterne, som brænder for at skabe mere inkluderende arkitektur.
Man må sige, at dominique + serena lever, hvad de prædiker. Tegnestuen, som består af Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena, eksperimenterer med nye, tværgenerationelle boligformer og inkluderende byrum – både i deres virke og i deres familieliv.
De to arkitekter har begge studeret i udlandet før og under deres studier på akademiet i København, hvor de mødte hinanden. Umiddelbart efter deres afsluttende eksamen blev de ansat som undervisere på Arkitektskolen og grundlagde samtidig deres fælles virksomhed.
Haven går direkte ud til stranden på den grund i Solrød Strand, hvor parret har overtaget Kristians morfars hus. Den store halvfjerdservilla ejer de sammen med Kristians bror, og ved siden af bygger de et hus til hans mor.
Med bolig- og tegnestueprojektet udlever dominique + serena i høj grad deres faglige og personlige interesse for arkitekturens sociale potentiale og for aldersblandede byrum og boligformer.
Dominique Hauderowicz. MAA og medstifter og partner i dominique + serena
”Arkitekter arbejder med menneskers hverdagsliv. De laver de rum, som folk bruger og bevæger sig i til daglig; de skaber de mest intime rum – folks soveværelser, badeværelser. Som arkitekt tegner man jo verden til mennesker, så man skal også bruge det, at man selv er et menneske, til at lave sin arkitektur bedre,” siger Dominique Hauderowicz og fortsætter:
”Det er vi meget optagede af. Det her med at der er ikke noget hårdt skel mellem, hvem man er som menneske, og hvem man er som fagperson, men at man bruger sine oplevelser, sin viden og sin erfaring som menneske til at skabe en bedre og mere inkluderende arkitektur.”
Arkitekturens sociale potentialer har været et centralt omdrejningspunkt i deres virke fra starten, og i de seneste år har den demografiske udvikling mod en stadig aldrende befolkning gjort dem interesseret i at undersøge, hvordan man kan skabe arkitektur, der er mere rummelig over for menneskers forskelligheder. I deres bog “Age-Inclusive Public Space” trækker de på teoretisk viden, men også på praktiske erfaringer.
“Under arbejdet med bogen var det vigtigt for os at holde fast i det konkrete,” siger Kristian Ly Serena. “Derfor arbejdede vi parallelt med bogen på en områdefornyelse for Vordingborg Kommune for så at sige at tvinge os selv til at bruge bogens teori og viden i et fysisk projekt, hvor vi kunne lade praksis og teori løfte hinanden.”
Arkitektur til alle aldre skal ikke blive en rent teknisk øvelse i ramper og handicaplifte, mener de. Det skal i lige så høj grad handle om sanselighed, solens bane, udsigter, stofligheder og forskellige måder at være i fællesskaber på, forklarer Dominique Hauderowicz, som også vil gøre op med idéen om aldersvenlig arkitektur.
”Vi prøver at komme ud over den her idé om, at man skal være aldersvenlig. Altså, hvordan er det, man er sammen, i stedet for at der er nogle, der skal være venlige mod nogle andre? Vores arkitektur er ikke for ældre, men for mennesket i forandring,” siger hun.
Kristian Serena, MAA og medstifter og partner i dominique + serena
Tegnestuen arbejder for tiden på en radikal transformation af den nedlagte bondegård Bramhøjgård nord for Køge, der omdannes til et nyt kvarterhus. Her kobles tegnestuens sociale fokus med klimabevidsthed og ressourcegenbrug. Gårdens stuehus bliver f.eks. til en regnpavillon, der indsamler og udstiller regnvandet som ressource, og samtidig skabes en særlig atmosfære omkring havearbejde og udeliv. Pavillonen er et offentligt rum og fungerer både som passage og opholdsrum.
Kvarterhuset rummer mange typer uopvarmede rum og uderum og redskaber til, at de lokale også selv kan sætte gang i nye initiativer – ikke mindst de børne- og ældreinstitutioner, som er de kommende naboer. Tanken med kvarterhuset er at skabe møder og læring i udelivet mellem generationer.
“Vi synes det er spændende at undersøge, hvordan den grønne tid, vi træder ind i, også giver mulighed for at være sammen på andre måder,” siger Dominique Hauderowicz.
Solpletter danser hen over nåledækket, når vinden tager i de store fyrretræer i haven. Der er kun et minuts gang fra huset til strandkanten. Det er en ret fantastisk grund, de nu ejer i fællesskab, bemærker Kristian Serena.
”Det er fedt at kunne være fælles om at bevare dét privilegium. Vi prøver også at være generøse med, hvad vi tilbyder vores byfæller. I forstaden er man selv ansvarlig for at skabe sit byliv – i højere grad end man er det i byen, hvor man bare konsumerer bylivet,” forklarer han.
Parret er meget bevidste om, at stranden er et offentligt sted, og de vil gerne byde hele lokalområdet og besøgende velkommen. De har blandt andet talt om at bygge strandstole til fri afbenyttelse eller at bygge en sauna og danne en saunaklub, fortæller Dominique Hauderowicz.
”For os er det her jo også et eksperiment. Det er en måde, hvorpå vi vil undersøge, hvordan man kan være menneske, familiemenneske, og drive en virksomhed. Og at have det her som forum eller som platform at eksperimentere fra er enormt spændende for os og giver nogle helt andre muligheder, end vi ville have haft, hvis vi havde en tegnestue inde i byen.”
Foto: Emilie Koefoed
Med Projekt START vil Dreyers Fond og Arkitektforeningen gøre det nemmere for vækstlagets tegnestuer at få fodfæste på markedet. Vi matcher nyetablerede talenter med konkrete opgaver i kommunerne. Målet er, at begge parter skal få øjnene op for samarbejdets muligheder.
Læs mere