NYHED 08.11.23

Høringssvar om fredning af arealer og bygninger i Aarhus Universitetspark og Vennelystparken

Aarhus Universitet er et hovedværk i dansk arkitektur og af international klasse. Derfor bakker Arkitektforeningen til fulde op om Det Særlige Bygningssyns indstilling af arealer og bygninger ved Aarhus Universitet og Universitetsparken m.v. til fredning. Vi finder det vigtigt, at arbejdet med en fredning som fremført i 2022 fortsætter. Vælger man ikke den oprindelige fredningsmodel, er der en risiko for, at de værdier, der i dag gør byggeriet værdigt til fredning forringes over tid.

Initiativet til et universitet i Aarhus udgik oprindeligt fra íldsjæle i byens erhvervsliv, lokale politikere og i akademiske institutioner. Foto: Slots- og Kulturstyrelsen, fotograf: Thomas Rahbek

Bent Outzen (barsel)

Politisk konsulent

bo@arkitektforeningen.dk

Det Særlige Bygningssyn har på sit møde den 21. september 2023 indstillet en række af Aarhus Universitets arealer og bygninger til fredning.

I lighed med indstillingen til fredning i 2022 bakker Arkitektforeningen til fulde op om Det Særlige Bygningssyns indstilling af arealer og bygninger ved Aarhus Universitet og Universitetsparken m.v. til fredning.

Universitetets bygninger og tilhørende park er et sammenhængende værk af både høj arkitektonisk, kulturhistorisk og landskabelig kvalitet. Det er tydeligt, at byggeriet fra etableringen har været tænkt som et landskabsarkitektonisk værk, hvor bygningerne er placeret nøje i områdets bakkede morænelandskab.

Det er derfor vores bekymring, at den fremlagte løsning er, at den går på kompromis med den helhed, som netop kendetegner parken og universitetsparken. Ved ikke at vælge den oprindelige fredningsmodel, så er der en risiko for, at de værdier, der i dag gør byggeriet værdigt til fredning forringes over tid. Derfor er det vigtigt, at arbejdet med en fredning som fremført i 2022 fortsætter.

Aarhus Universitet har over en snart 100-årig periode bygget videre efter den oprindelige arkitektoniske plan for universitetsbebyggelsen og parker. Det har skabt et helt særligt miljø, der, som udvalget skriver, bygger bro mellem den danske byggetradition og det arkitektoniske værk. Universitetet er et hovedværk af international klasse, og vi er enige i, at fremtidig udvikling bør ske under hensyntagen til parkens skala, proportioner og materialer.

Arkitektforeningen anbefaler derfor, at fredningen gennemføres som indstillet af Det Særlige Bygningssyn og Slots- og Kulturstyrelsen.

Bent Outzen (barsel)

Politisk konsulent

bo@arkitektforeningen.dk

De bygninger og arealer, som Det Særlige Bygningssyn har indstillet til fredning er:

  • Det selvstændige landskabsarkitektoniske værk – benævnt ”Den centrale park” – afgrænset af Nordre Ringgade, Nørrebrogade, Wilhelm Meyers Allé, Ole Worms Allé, Karl Verners Vej og Langelandsgade (1933- af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen)
  • Nordre Ringgade 4 m.fl., 8000 Aarhus C, 59f Aarhus Markjorder, 1546a, 1546o, 1546m (den tidl. kiosk), 2196 (Naturhistorisk Museum) samt 7000bs og del af 7000ag
    (vejarealer) Aarhus Bygrunde, Aarhus Kommune.
  • Den første Institutbygning, (bygning 1340, 1341, 1342 og den sydlige og ældste del af 1343) (1933 af arkitekterne C.F. Møller, Kay Fisker og Povl Stegmann), Bartholins Allé
    9, 8000 Aarhus C, 1546a Aarhus Bygrunde, Aarhus Kommune.
  • Naturhistorisk Museum, (bygning 1210, 1211 og 1212) samt teglstensmuren langs adgangsvejen fra syd (1941 af arkitekterne C.F. Møller, Kay Fisker og Povl Stegmann), Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C, 2196 Aarhus Bygrunde, Aarhus Kommune.
  • Kollegium 4, (bygning 1194) (1946 af arkitekterne C.F. Møller, Kay Fisker og Povl Stegmann), Karl Verners Vej 8, 8000 Aarhus C, 1546a Aarhus Bygrunde, Aarhus Kommune.
  • Hovedbygningen med fritstående murstensbuer mod nord og solgård med fritstående murstensbuer mod syd samt bygningen under solgården, (bygning 1410, 1411, 1412,
    1413, 1414 og 1415) (1946 af arkitekt C.F. Møller), Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C, 1546o Aarhus Bygrunde, Aarhus Kommune.
  • Kollegium 7 (bygning 1313) og Eforboligen, (bygning 1310) (1950 og 1949 af arkitekt C.F. Møller), Carl Holst Knudsens Vej 2 og 8, 8000 Aarhus C, 1546o Aarhus Bygrunde, Aarhus Kommune.
  • Tandlægeskolens østre fløj, (bygning 1613) (1961 af arkitekt C.F. Møller), Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, 1151 E Aarhus Bygrunde, Aarhus Kommune.
  • Bogtårnet, (den nordlige del af bygning 1360) (1963 af arkitekt C.F. Møller), Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C, 1546o Aarhus Bygrunde, Aarhus Kommune.
  • Administrationsbygningen (bygning 1430), Stakladen (bygning 1423) og Studenterbygningen (bygning 1420 og 1422) og pladsen herimellem samt de to underjordiske forbindelsesgange (bygning 1429 og 1430) (1964 af arkitekt C.F. Møller), Nordre Ringgade 1 m.fl., 8000 Aarhus C, 117gr Aarhus Markjorder, Aarhus Kommune.
  • Institut for Matematiks hovedfløj, tværfløj og auditorium (bygning 1530,1532 og 1534) samt det østvendte gårdrum omkranset af samme bygninger (1964 af arkitekterne David Birnbaum og Henning Jensen, C.F. Møllers Tegnestue), Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C, 1546n Aarhus Bygrunde, Aarhus Kommune.
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +