Portræt: Johansen Skovsted og de oversete brugsbygninger

Fugletårnet står som en luftig stålkonstruktion midt i det åbne, flade vådområde på halvøen i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Området er et vigtigt stoppested for trækfugle og hjemsted for Europas ældste sammenhængende fugletællinger. Tegnestuen Johansen Skovsted står bag tårnet samt et nærtliggende shelter og en værkstedsbygning. Tilsammen var de tre strukturer en del af en forsigtig åbning af området for offentligheden og et forsøg på at skabe faciliteter for besøgende uden at forstyrre fuglelivet. Projektet, som blev realiseret i 2017 som en del af Realdanias Stedet Tæller-kampagne, var tegnestuens første projekt og har sidenhen vundet adskillige priser.

Inspirationen til udkigstårnets design kom fra de master i galvaniseret stål, som står i området, og tårnet er bygget i samarbejde med den lokale producent af rundjernsmaster.

”På fabrikken er de eksperter i at skære jern ud i nogle givne størrelser og forme og svejse det sammen. Vi tog udgangspunkt i det eksisterende produktionsapparat og udformede designet til det her udkigstårn ud fra de naturlige benspænd i teknologien. Fordi vi har tegnet til dem, har de relativt nemt kunne bygge efter vores tegninger,” forklarer Sebastian Skovsted.

Tårnet er tegnet og bygget i segmenter baseret på galvaniseringskedlens dimensioner. Stålet er galvaniseret for at minimere vedligeholdelse.

”Når vi benytter gængse teknologier, bygger vi videre på en lang erfaring, men laver alligevel noget helt nyt. Ved at bruge en ’proven technology’ kan vi også optimere materialeforbrug og ressourcer,” siger Sebastian Skovsted.

Fugletællernes ønsker

Tårnets udformning er også et resultat af de mange interesser, der er på spil i området, derunder hos Dansk Ornitologisk Forening, kommunen, Naturstyrelsen og fugletællere tilknyttet Aarhus Universitet.

”Det er jo kun et lille tårn på 14 kvadratmeter, men det favner et kæmpe landskab og en enorm bredde interessemæssigt,” forklarer Søren Johansen.

I arkitekternes tidlige skitser havde de først tegnet et åbent tårn uden tag. Men da de talte med fugletællerne, lærte de, at tårnet skulle være aflukket i toppen for at beskytte fugletællernes dyre teleskop. Det er bare ét eksempel på, hvordan arkitekterne har forsøgt at indarbejde brugernes ønsker i designet. Åbningen af området skulle i det hele taget ske forsigtigt for ikke at forstyrre dyr og økosystemer, og inden for naturfredning findes der nogle klageprocesser med meget lange behandlingstider, så det var vigtigt for arkitekterne at sikre sig, at alle var involveret og blev hørt.

”Projektet er nærmest bare resultatet af en lang række forhandlinger på kryds og tværs. Vi har haft en række møder med interessenter, som i sidste ende var det, der førte til, at vi kunne lande projektet. At vi simpelthen tog alle de her væsentlige nøglepersoner i ed,” siger Søren Johansen.

Teksten fortsætter længere nede.

Pumpestationer i pragmatisk træ

Transformationen af de gamle pumpestationer i Skjern var et andet projekt, hvor tegnestuen skulle navigere i mange og forskellige interesser – hos Ringkøbing-Skjern kommune, landmændene og de lokale borgere.

Det gamle floddelta blev i 60’erne lagt i lige løb til landbrugsjord, og der blev bygget fem pumpestationer til at dræne jorden. Da man senere fandt ud af, at denne praksis ikke var hensigtsmæssigt, blev åen genslynget, og to af pumpestationerne nedlagt i et storstilet naturgenoprettelsesprojekt. De tre resterende pumper er stadig i drift, men der er blevet udviklet en ny type pumpe, der gør selve bygningen overflødig. Kommunen så derfor et potentiale i at omdanne bygningerne til besøgsfaciliteter.

Johansen Skovsted tegnede nogle enkle tilbygninger i træ, som mimer de originale pumpestationers betonrelief og markens omgivende plovfurer. Træet giver en kontrast og et samspil mellem nyt og gammelt – og mellem noget blødt og varmt over for noget koldt og hårdt.

Men materialet blev også valgt ud fra en pragmatisk tilgang. For at overholde den tidsplan, der var, skulle tilbygningen nemlig kunne bygges i koldt og fugtigt dansk vintervejr. Derfor valgte tegnestuen at bygge med træ, som kan bearbejdes af lokale tømrere året rundt. Det lykkedes dermed at holdt byggeomkostningerne nede, og det gav luft i budgettet til at tilføje en elevator.

Siden åbningen er der kommet mange flere besøgende, både lokale og folk langvejs fra. Bare én af de tre pumpestationer har 100.000 besøgende om året.

Teksten fortsætter længere nede.

En særlig gestus

I Belgien er Johansen Skovsted i gang med endnu et offentligt tilgængeligt naturformidlingsprojekt: en tilbygning til et 40 meter højt, paddehatformet vandtårn. Johansen Skovsted har tegnet en trappe på siden af tårnet, som man kan bestige for at nyde udsigten fra dækket rundt om bygningen – eller for at besøge forsamlingshuset. Det var ikke med i konkurrenceprogrammet, at der skulle laves noget i bygningen på toppen, men fordi tegnestuens løsning var så stramt rationelt bygget op materialemæssigt, var der økonomi i budgettet til, at de kunne foreslå at skabe et offentligt forsamlingshus oppe i 40 meters højde.

”Vi arbejder generelt med at få rigtig meget ud af lidt. Altså, også at få tingene til at række langt inden for et givent budget. Det giver også plads til at tilføre noget ekstra, en særlig gestus. Om det så er en elevator i pumpestationen eller et forsamlingshus oven på vandtårnet. Vi forsøger at skabe arkitektur, der er optimeret, men samtidig generøs,” siger Sebastian Skovsted.

Ligesom pumpestationerne er vandtårnet et ingeniørværk og bygget i beton i samme periode. De to arkitekter interesserer sig særligt for den slags ”ringeagtede” brugsbygninger, som ikke oprindeligt er udformet af arkitekter. Frem for at ændre dem helt eller dække dem til med en ny facade forsøger de at tilføje noget, som giver det eksisterende en ny betydning, forklarer de. Deres projekter har vundet et hav af priser.

”Vi kan godt lide at arbejde med det hverdagsagtige og så gøre noget særligt ved det. I vores praksis handler det ikke typisk om prestigeprojekter forstået på den måde, at det er nogle dyre projekter for de få. Vi synes, det er enormt spændende at finde kvaliteter i eksisterende bygninger, som måske ikke er selvskrevet til at blive transformeret eller til at vinde internationale priser,” siger Sebastian Skovsted.