START-tegnestue og kommune laver kultur på loftet

Kulturhuset Bastionen i Nyborg skulle egentlig bare have repareret sit tag. Men Tue Fabricius øjnede en mulighed for at vride mere kultur ud af pengene.

”Som sparsommelig kulturhusleder kunne jeg næsten ikke være i, at vi nu skulle bruge fem millioner på noget, der ikke var kultur i. Så jeg gik op til kommunaldirektøren og sagde: ’Kunne vi ikke få de der penge til at vokse til et større beløb ved at spørge nogle fonde, om de ville være med på at lave et fedt projekt med kulturværksteder?’ Han sagde ja med det samme,” fortæller Tue Fabricius, der i dag er ansat som kultur- og udviklingskonsulent i Nyborg Kommune.

Gennem Projekt START – et samarbejde mellem Arkitektforeningen og Dreyers Fond om at matche kommuner og nyetablerede tegnestuer – fandt han frem til den aarhusianske tegnestue ReVærk. I fællesskab har de nu udviklet et projekt, der rykker ved hele konceptet om kulturværksteder – og kommunen har fået en masse ekstra ud af pengene.

”Måske føles det tryggere for kommunerne at gå med en stor, etableret konsulentvirksomhed. Men det bliver også hurtigt dyrt. I forhold til det er der mange, mange kilometer i benene på sådan en ung tegnestue,” siger Tue Fabricius.

Håndværkernes stolthed

Kulturhuset i Nyborg er et gammelt industrihotel, bygget i 1897 på de sidste voldrester og på initiativ af borger- og håndværkerforeningen.

”Der er en helt særlig ånd i de her borgerforeningshuse, som skød op i slutningen af 1800-tallet, og det her hus står som et pragteksemplar. Det er et sammenskudsgilde af, hvad de forskellige borgere og håndværkere kunne bidrage med, når de skulle forestille sig det allerbedste, og derfor er huset spækket med flotte detaljer som egetræsgulve, søjler, stuklofter og guldløvehoveder,” siger han.

I tidens løb har huset bl.a. været indtaget og brugt som hovedsæde af tyskerne under 2. verdenskrig; det har været udsat for brand, og senere blev det indrettet til jazzklub. I 2015 var Tue Fabricius med til at omdanne bygningen til kulturhuset Bastionen, og i dag er der omkring 45.000 besøgende om året til alt fra koncerter, teaterforestillinger, balletskole og comedy.

Den første omdannelse gjaldt imidlertid kun de nederste etager med teatersal og café. På anden og tredje etage er der stadig kun resterne af lejligheder, karlekamre og tørloft. Det er disse to etager, kommunen nu ønsker at få udnyttet til et ’kulturlaboratorium’ med værksteder og makerspaces, hvor Nyborgs borgere og foreninger kan udfolde og fordybe sig i kunst og kreativitet.

Givende fælles arbejde

Arkitektforeningen og Dreyers Fond har søsat Projekt START for at hjælpe kommuner og nyetablerede tegnestuer med at finde sammen om mindre byggeopgaver eller analyser i de tidlige faser af såvel små som store byggeprojekter. De nu i alt 34 START-tegnestuer er udvalgt af en fagkomité over to ansøgningsrunder, hvilket giver kommunerne en sikkerhed for, at fagligheden er høj.

”Vi har slået os lidt på samarbejdet med nogle store totalentreprenører her i kommunen. Derfor kom Projekt START belejligt. Det har været utroligt givende at arbejde med en ung tegnestue,” fortæller Tue Fabricius og fortsætter:

”ReVærk har ikke været bange for at bruge de kompetencer, vi selv har i kommunen, og al den viden, vi har om den historiske bygning. Hvor man måske kan føle med en mere veletableret tegnestue, at der kommer sådan et lokomotiv kørende, som vil noget bestemt, så har vi oplevet det her som et rigtigt godt samarbejde og et fælles projekt,” fortæller han.

Teksten fortsætter længere nede.

Kulturloft med udrykning

ReVærk har tegnet et forslag til ’Kulturloftet’, der fremhæver og respekterer de gamle træbjælker og de øvrige historiske arkitektoniske detaljer på de øverste etager. Arkitekterne så desuden nogle mulige nye sammenhænge på tværs af etager. De foreslog at indrette udstillingsrum i de smukke historiske glasgange på siden af bygningen, som i dag blot fungerer som brandgange. ReVærk fandt også frem til et helt nyt flow i huset med en ny, ekstra indgang i stueetagen, som adskiller husets funktioner i en event- og en kulturværksdel. Det løser både problemet med at have en masse værdifuldt teaterlys- og lydudstyr stående, som i dag kræver aflåste døre, og så giver det samtidig bedre adgang for mennesker med handicap.

Endelig har ReVærk, som har eget værksted og selv bygger ting i træ, udviklet et unikt møbelsystem til Kulturloftet. Skabene, som kan indeholde et helt tema såsom akvarelmaling eller splatterfilm, kan rulles ud i elevatoren og køres ud til f.eks. skoler, biblioteker eller riddermarkeder.

”På den måde kan vi også rykke ud og dermed få spredt effekten af at have et kulturværksted ud til hele kommunen,” forklarer Tue Fabricius og tilføjer:

”Vi var aldrig nået frem til det samme resultat ved kun at bruge ingeniører. ReVærks perspektiv på, hvad huset kan, har fået projektet til at løfte sig fra at være en lille kommunal ting for Nyborg Kommune til at blive et nyt greb til, hvordan vi skaber kulturværksteder på landsplan.”

Tue Fabricius har netop sikret den sidste del af finansieringen til projektet og ender dermed med den største fondsdonation i Nyborg Kommunes historie.