Lær at navigere i byggeriets komplekse hverdag med Plus To

For at kunne bidrage til byggeriets processer er det vigtigt, at du forstår, hvordan arbejdsopgaver og beslutningskompetencer er fordelt i din egen organisation og hos dem, du samarbejder med. På forløb 1 fokuserer du på, hvordan forskellige typer af organisationer er organiseret og struktureret. Du ser på, hvilke ressourcer og aktiviteter arkitektfaglige organisationer er bygget op omkring: hvilke roller og opgaver, der er i spil, hvordan opgaver koordineres internt og eksternt, og hvad organisationens økonomi består af.

Grundlæggende viden om:

• Byggeriets typer af organisationsmodeller.
• Organisationers arbejde med dens miljøpåvirkning og sociale relationer.
• Organisationers faste og variable indtægter, udgifter og omkostninger.
• Organisationers sammensætning, herunder roller, opgaver og ansvar, særligt med henblik på miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

Indledende kompetence til:

• At forstå og udarbejde organisationsdiagrammer.
• Projektbemanding

Hvordan skaber du en arkitektforretning? I dag sker akkvisitiv planlægning – altså det, at skaffe opgaver – ad mange veje, hvor både deltagelse i konkurrencer og nye samarbejder, etablering og håndtering af netværk, brands og sociale medier spiller en rolle. På dette forløb fokuserer du på relationen mellem arkitekt og marked og på, hvordan du kan skabe værdi for kunder og interessenter.

Grundlæggende viden om:

• Forskellige typer af forretningsstrategier og økonomi.
• Markedsstrategier og internationalisering.
• Konkurrencer (præmisser, forskellige former).
• Strategiske partnerskaber.
• Netværk og branding.
• Kommunikation (intern/ekstern) og synlighed.

Indledende kompetence til, at:

• Tænke med og byde ind på muligheder for at skaffe opgaver.
• Etablere mersalg (fx ved at tilbyde supplerende ydelser).
• Arbejde med forretningsudvikling.
• Reflektere over begrebet værdiskabelse.

Hvad er en bygherre, og hvilken rolle og ansvar har bygherrer i et projekts udvikling? Hvem er brugerne, og hvordan inddrager du dem bedst og mest værdiskabende i udviklingen? På forløb 3 udforsker du forskellige slags bygherrer og deres ansvar og pligter i perspektiv af faserne af et byggeri, og du får indsigt i, hvordan og hvornår du som rådgiver skaber mest værdi med brugerinddragelse.

Grundlæggende viden om:

• Bygherres, brugeres og rådgivers roller.
• Bygherres forpligtelser og ansvar.
• Forskellige typer af bygherrer.
• Bygherrerådgiveren.
• Programmet som projektets problemformulering.
• Design af brugerprocesser.
• Brugerinvolvering.

Indledende kompetence til, at:

• Identificere projektets parter og roller ift. bygherre og brugere.
• Læse og byde ind i udarbejdelsen af byggeprogram.
• Tænke med og byde ind på planlægning af brugerprocesser.

Hvilke forskellige former for rådgivning findes? Hvad indeholder et kontraktforhold, og hvordan kan du som arkitekt navigere i dette? På forløbet fokuserer du på det ansvar og de forpligtelser og muligheder, som formelt hører til det at være rådgivende arkitekt. Du ser på forskellige rådgiveraftaler og kommer bl.a. ind på honorar, forsikring og tilhørende ydelser. Du diskuterer professionel etik og ansvar, ser på immaterielle rettigheder og undersøger, hvordan du kan påvirke forudsætninger for bæredygtige i arkitektarbejdet.

Grundlæggende viden om:

• ABR18 (og AB-systemet).
• Rådgivningsformer.
• Rådgivning og ansvar.
• Tilbudsgivning og kontraktindgåelse.
• Ophavsret og akkreditering.

Indledende kompetence til, at:

• Definere de aftalemæssige rammer for arkitektarbejdet.
• Indgå en aftale, og hvad du skal være opmærksom på i henhold til forudsætninger for arkitektarbejdet.

Hvordan fordeles ydelser mellem rådgiver og bygherre samt de enkle rådgivere? Det strukturer forskellige ydelsesbeskrivelser i byggeriet. På forløb 5 gennemgår du systemet af ydelsesbeskriver og du fokuserer især på ”Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Landskab” (YBL) fra 2018 samt ”Tillæg om Bæredygtighedsydelser” fra 2022. Og du diskuterer, hvordan disse rammer påvirker dit virke som rådgiver.

Grundlæggende viden om:

• Gældende ydelsesbeskrivelser og deres opbygning samt indbyrdes sammenhænge.
• Betydningen af de enkelte faser og de ydelser, der er forbundet med dem.
• Byggeriets parter og deres opgaver i relation til YBL og tillægget om bæredygtighed.
• Projekteringslederens vigtige rolle i relation til YBL.

Indledende kompetence til, at:

• Kunne læse og forstå ydelsesbeskrivelserne.
• Forstå og håndtere afgrænsning af ydelser (ydelsesfordelingslister).
• Indgå i samtaler om ydelsesbeskrivelserne i det daglige arkitektarbejde og dermed at kunne deltage i forhandling i projekterne.

Få indblik i den lovgivning og de aktører, der sætter rammerne for planlægningen af landskaber, byer og bygninger i Danmark. Med afsæt i planloven og forvaltningsloven får du indblik i, hvordan politiske og arkitektoniske ambitioner definerer fysisk planlægning gennem demokratiske og borgerinvolverende processer. Du diskuterer, hvilken betydning kommunernes overordnede strategiske målsætninger har på byudvikling og byggeri. Hvordan samarbejder lokale myndigheder, bygherrer og arkitektrådgivere bedst om projekterne?

Grundlæggende viden om:

• Planhierarki og lovgivning om fysisk planlægning.
• Lokalplaner, herunder indhold, opbygning og anvendelse.
• Hvad en kommune er organiseret, og hvordan du kommunikerer med kommunen.

Indledende kompetence til, at:

• Forstå forskellene mellem landsplanlægning og kommunal planlægning. Hvem bestemmer hvad?
• Forstå kommunen og vilkårene for kommunale sagsbehandlingsprocesser.
• Deltage i dialog med en kommune og (forstå forudsætninger for at) give input til udarbejdelsen af plangrundlaget og forvaltningen af samme.
• Søge oplysninger om, hvad der gælder for konkrete byggeprojekter.

Bygningsreglementet bestemmer rammerne for, hvordan vi bygger og projekterer i Danmark – fra det tidlige idéoplæg og byggeprogram til aflevering og ibrugtagning af et projekt. Det er derfor vigtigt, at du har styr på dets struktur og indhold, ikke mindst, dets krav vedrørende bæredygtighed. På forløbet ser du også på rådgivning ifm. et myndighedsprojekt og de krav, der stilles til certificeret brandrådgiver og statiker.

Grundlæggende viden om:

• Bygningsreglementets plads i lovhierarkiet
• Struktur og opbygning af Bygningsreglementet
• Dilemmaer ift. bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet i relation til Bygningsreglementet
• Processen med at sikre krav i programmerings- og forslagsfaser iht. Bygningsreglementet
• At udarbejde en ansøgning om byggetilladelse og ibrugtagning

Indledende kompetence til, at:

• Forstå, hvad du som rådgiver skal fokusere på i forbindelse med at ansøge om byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse.
• Forstå Bygningsreglementets betydning og anvendelsesområde.
• Forstå, hvordan Bygningsreglementet anvendes i værdikæden ift. bygherre, rådgivere, udførende og myndigheder.
• Forstå håndteringen af myndighedskrav i et projekt, og deres betydning for projektets udformning.

Du ser på, hvad Danmarks deltagelse i EU betyder for byggeriet og for udbudsprocessen. Du beskæftiger dig med udbudsloven og tilbudsloven og opnår en forståelse for de grundlæggende udbudsretlige principper, som kan hjælpe dig til at navigere i en udbudsproces – både som tilbudsgiver og som rådgiver for en bygherre.

Grundlæggende viden om:

• Udbudsloven og tilbudsloven.
• Entrepriseformer.
• Rådgivers forpligtelser i forbindelse med de forskellige udbud.

Indledende kompetence til, at:

• Læse og forstå en udbudsbekendtgørelse.
• Udarbejde udbudsdokumenter.
• Modtage og evaluere et tilbud.

I et projekteringsforløb skal du som arkitekt typisk indgå i et samspil med mange interessenter. Både internt i arkitektvirksomheden og eksternt omkring projektet skal projekteringen tilrettelægges og sættes i værk, og dermed skal mange sideløbende forløb koordineres og håndteres. På dette forløb ser du på, hvordan du som arkitekt kan blive den, som har overblik over såvel formgivning som overordnet vision, og derigennem løfte et stort ansvar i samarbejdet med bygherre, myndighed og øvrige rådgivere.

Grundlæggende viden om:

• Forudsætninger for projektering: aktører, samarbejdsformer og bemanding.
• Rammer for projektforløbet: fasernes aktiviteter, systematik og logik.
• Formål, indhold og metode i de forskellige faser i projektering.

Indledende kompetence til, at:

• Forstå samarbejdet mellem fagligheder og øvrige aktører i et projektforløb.
• Forstå faserne og målet med disse.
• Agere bevidst i projekteringsforløbet.

Hvordan kan du som projekteringsleder manøvrere i et felt, der på den ene side kræver styring og på den anden side er foranderlige og ikke altid forudsigelige? Der er ikke to projekter, der er ens. Det betyder, at opgaverne skal ledes, så disse variationer kan håndteres. På forløbet gennemgår du de ansvarsområder, som hører til projekteringsledelse, og de redskaber og metoder, en projekteringsleder med fordel kan benytte til at styre og facilitere et godt sagsforløb.

Grundlæggende viden om:

• Rollen som projekteringsleder inklusive muligheder og ansvar.
• Forskelle på projekteringsledelse og øvrige ledelsesområder.
• Ledelse i praksis.

Indledende kompetence til, at:

• Koordinere tværfagligt samarbejde.
• Forstå og bruge forskellige redskaber for projekteringsledelse.
• Forstå grænseflader mellem forskellige aktører, medvirke til tværfaglig granskning og kvalitetssikring.
• Forstå og håndtere risiko i projekter.

Hvordan får du bedst din projektdokumentation til at understøtte og formidle dit projekts arkitektoniske og bæredygtige vision? Ofte stilles der meget specifikke krav til projektdokumentation, hvilket set ud fra en arkitektfaglig vinkel ikke altid er til et projekts bedste. Her vender du blikket væk fra de høje dokumentationskrav til i stedet at tale om, hvilke redskaber og fremstillingsformer, som bedst tjener et projekt. Det gør du set ud fra alle projektets faser. Du ser eksempler på modellering, tegning, beskrivelser og brug af redskaber som kunstig intelligens.

Grundlæggende viden om:

• Gode systematikker for modellering, tegning og beskrivelse.
• Opbygning af projektmateriale i projekteringsfaser.
• Modellering i sammenhæng med øvrig kommunikation.
• IKT-aftaler og IKT-ledelse.
• Brug af kunstig intelligens i udvikling af projektmateriale.

Indledende kompetence til, at:

• Opbygge sammenhængende projektmateriale.
• Diskutere projektmateriale ift. opgavens karakter.

På forløb 12 introduceres du til grundlæggende strategier og metoder for at skabe arkitektur med høj social-, miljø- og ressourcemæssig kvalitet. Eksemplificeret gennem projekter, der illustrerer hvordan vi som arkitekter kan påvirke planlægning og design i en bæredygtig retning; ved aktivt og tværfagligt at sætte potentialer og ressourcer som sted, program, tektonik, indeklima, materialer og udførsel ind i et nyt perspektiv.

Grundlæggende viden om:

• En holistisk tilgang som strategi og grundlæggende værdisæt.
• Bæredygtighedsledelse som ydelse.
• Klimadata og certificeringsordninger for ombyg og nybyg.

Indledende kompetence til, at:

• Fremme bæredygtighed i projekter via forskellige vinkler og værktøjer.
• Agere bæredygtigt internt i din organisation og i samarbejde med øvrige aktører.
• Træffe bæredygtige og æstetiske valg.

Hvordan modtager, forstår og prissætter entreprenører arkitekters og ingeniørers arbejde, og hvordan bringes det fra projektmateriale til færdigt byggeri? Er der interessemodsætninger i dette samarbejde, og hvordan udmønter de sig eventuelt? Hvilke fælles interesser er der ved gennemførelsen af byggesagen, og hvordan gøres dette til en motor for byggeriets udførelse? På forløbet fokuserer du samarbejdet med entreprenør og bygherre.

Grundlæggende viden om:

• Hvordan en byggesag gennemføres fra tilbud til aflevering. Herunder 1- og 5-års gennemgang.
• De centrale aktører på byggepladsen, herunder bygherrens byggeledelse og tilsyn samt entreprenørens byggeledelse: formænd, byggeledere, projektledere og -chefer.
• Entreprenørens perspektiv og mål.
• ”Den mest optimale udførelse” ved brug af blandt andet Lean Management.

Indledende kompetence til, at:

• Forstå, hvordan byggeriet tilrettelægges i forhold til aktører, budget, tid og ansvarsforhold.
• Forstå, entreprenøren som arkitektens samarbejdspartner i forhold til fælles kunde.
• Identificere de vigtigste milepæle ved et projekts gennemførelse, og hvorfor de er vigtige.
• Forstå entreprenørens fokuspunkter og handlinger baseret på teknik, økonomi, tid og jura.

Forløb 14 handler om de muligheder, krav og ansvar, der er forbundet med arkitekters deltagelse i og udførelse af projektgennemgang, fagtilsyn og projektopfølgning.

Grundlæggende viden om:

• Krav til projektopfølgning og fagtilsyn samt forskellen mellem disse.
• Håndtering af projektgennemgangsmøder.
• Ansvar ved fagtilsyn og typiske faldgruber.

Indledende kompetence til, at:

• Udføre fagtilsyn og projektopfølgning ift. både formelle krav og bløde værdier.
• Forstå forskellen på udbuds- og udførelsestegninger og indholdet i et rådgivergennemsyn.
• Udføre projektgennemgangsmøder.
• Sikre kvalitet i udførelsen.

Inden du som rådgiver afleverer et byggeri til en bygherre, gennemføres en mangelgennemgang og en afleveringsforretning. Der er mange tråde, der skal samles og ting, der kan gå galt, selvom ambitionen er, at afleveringen er mangelfri. På Forløb 15 gennemgår du de formelle krav til aflevering og den proces, der ligger forud. Du gennemgår og diskuterer faldgruber og risici ud fra overskriften: Bygherrens forventninger og behov, og arkitektens rolle i forhold til bygningens ibrugtagning og drift.

Grundlæggende viden om:

• Indholdet af en afleveringsforretning.
• Roller og ansvar, når byggeriet afleveres og ibrugtages.
• Bygherres forventninger ved aflevering og opgaver ved modtagelse.
• Rådgiveres og fagtilsyns opgaver ifm. mangelgennemgang og ibrugtagning.

Indledende kompetence til, at:

• Planlægge og udføre mangelgennemgang.
• Indsamle data for opretning af ”as built”-projekt.
• Overdrage en bygning til brug, herunder drift og vedligehold.
• Deltage i og gennemføre 1- og 5-års gennemgange.

Indsamling, udvikling, opsamling og deling af viden i arkitektvirksomheder er afgørende for værdiskabelsen, men foregår sjældent systematisk. Det kan skyldes flere årsager: at timer brugt på udvikling af viden ikke altid kan faktureres, at projekter betragtes som unikke, at arkitekters arbejde præges af ’tavs viden’, og at det er uklart, hvad og hvordan man evaluerer.

Grundlæggende viden om:

• Hvad viden er.
• Vidensopsamling og vidensdeling.
• Projektevaluering.

Indledende kompetence til, at:

• Initiere og facilitere en dialog om vidensdeling internt.
• Facilitere projektevaluering med samarbejdspartnere.
• Omsætte viden fra evaluering til designgrundlag for nye projekter.