At tale om arkitektur – den holdbare historie

Arkitekter forstår hinanden, men forstår andre os? Og kan andre fagligheder inspirere den måde vi taler om arkitektur på? Det undersøger vi til en samtalerække med MAA, journalist og arkitekturanmelder Holger Dahl som vært. Denne gang undersøger vi, hvordan man skaber den gode og holdbare historie. Kom med og mød Pernille Stensgaard, Dan Stubbergaard og Frederikke Aspöck. Samtalerækken er støttet af Dreyers Fond.

Arkitekturanmelder Holger Dahl er vært for samtalerækken, som skal inspirere og udfordre arkitekter til at tale og skrive mere medrivende og forståeligt om arkitektur. Fra venstre ses Holger Dahl, kred: Søren Bidstrup og Berlingske, Pernille Steensgaard, kred: Les Kaner, 2020, Dan Stubbergaard, kred: Cobe og Frederikke Aspöck, kred: Lis Kasper Bang

Tidspunkt:

02.11.2023 kl. 16:00 - 00:00

Sted:

Arkitektforeningen, Åbenrå 34, København K

Arrangeret af:

Akademisk Arkitektforening

Pris:

Gratis for MAA
Gratis for FORUM-medlemmer
Gratis for Studerendemedlem af Arkitektforeningen
Gratis for Ikke-medlem

Tilmeld

Tilmeldingsfrist: 27.10.2023

Birgitte Lindegaard Jensen

Indholdsredaktør

+45 29 28 24 57

blj@arkitektforeningen.dk

Hvordan taler vi om det skønne? Hvordan bygger vi skelettet til den gode og holdbare historie? Og hvordan oversætter vi vores fag, så det giver mening for andre? Fagsprog, floskler og en indforstået jargon kan gøre det svært at forstå, hvad arkitekter siger. Sprogbarrieren forplumrer den bredere diskussionen i samfundet om, hvad der er god og dårlig arkitektur – og spænder ben for forståelsen af hvorfor, hvordan og hvornår arkitekturen skaber værdi.

Det er baggrunden for ”At tale om arkitektur” – en samtalerække, der skal inspirere og udfordre arkitekter til at tale og skrive mere medrivende og letforståeligt om arkitektur. Inspirationen kommer fra den romerske arkitekt Vitruvius, når vi hen over fire samtaler bruger hans begreber til at udforske den måde, vi formidler arkitekturen på – nemlig SKØNHED (Venustas), HOLDBARHED (Firmitas), NYTTE (Utilitas) og SYNTESEN.

Vært for samtalerne er arkitekt MAA, arkitekturanmelder og journalist Holger Dahl. Med sig på scenen har han en række markante personligheder, som kommer fra vidt forskellige fag, men har det til fælles, at de behersker sproget og kan formidle komplicerede eller abstrakte emner til en bredere skare.

Samtale 2: At skabe den holdbare historie

Mens første samtale satte fokus på det skønne, ser vi i anden samtale nærmere på, hvordan man bygger den gode og holdbare historie.

Arkitektur starter med den gode fortælling, så hvordan skaber vi skelettet for den holdbare historie og det stærke pitch?

På scenen møder du:

  • Pernille Stensgaard, journalist og forfatter
  • Frederikke Aspöck, filminstruktør
  • Dan Stubbergaard, arkitekt MAA og stiftende partner af COBE

Vær med, når de tager bladet fra munden og deler ud af deres tanker om sprog, deres bedste formidlingskneb, og hvad der indimellem driver dem til vanvid.

Vi starter præcis kl. 16. Samtalen varer en time og bagefter byder vi på en forfriskning.

Den samlede samtalerække optages til podcast, som udkommer i starten 2024. Tak til Dreyers Fond for at støtte projektet.

Om den næste samtaler

Samtale 3: At oversætte arkitekturen
Hvordan oversætter vi arkitekturen, så alle kan være med og se værdien af den? Samtale med:

  • Lone Simonsen, epidemiolog
  • Claus Meyer, gastronomisk iværksætter
  • Lise Korsgaard, leder af Grundtvigsk Forum

Tid og sted: Torsdag den 16. november, kl. 16.00-18.00 i Arkitektforeningen

Læs mere og meld dig til

Samtale 4: Syntesen – vi samler det hele
Program er på vej.

Tid og sted: Torsdag den 14. december, kl. 16.00-18.00 i Arkitektforeningen

Tak til Dreyers Fond, som har støttet den samlede samtalerække.

 

Birgitte Lindegaard Jensen

Indholdsredaktør

+45 29 28 24 57

blj@arkitektforeningen.dk

Om samtalens tre gæster

Frederikke Aspöck

Frederikke Aspöck er en dansk filminstruktør. Frederikke Aspöck er Master of Fine Arts i Filmmaking fra New York University’s Tisch School of the Arts i 2004 og har siden vunde adskillige priser, bl.a. for filmene “Labrador”, “Rosita” og “De frivillige”. Senest har Frederikke Aspöck har succes med filmen “Viften” om Danmarks kolonitid i Vestindien.

Pernille Stensgaard

Pernille Stensgaard er forfatter og journalist på Weekendavisen, hvor hun har arbejdet siden 1990. Hun skrev sin første bog “København. Folk og kvarterer” i 2002 og har siden skrevet en række bøger om uimodståelige steder og fænomener. Modtog Gyldendals Faglitterære Pris i 2005.

Dan Stubbergaard

Dan Stubbergaard er arkitekt MAA, stiftende partner af tegnestuen COBE og den første danske arkitekturprofessor på Harvard.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +