Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.dk/nyheder/fart-pa-kommunal-arkitekturpolitik/
Med et nyt ambitiøst projekt vil Arkitektforeningen og Byplanlaboratoriet hjælpe kommuner til at øge kvaliteten i det byggede miljø.
Arkitektforeningen har i mange år arbejdet for at overbevise kommuner om at skabe en formel arkitekturpolitik. Nu har vi fået støtte fra Foreningen Realdania til at gå i dybden med de eksisterende politikker – på jagt efter både de gode eksempler og barrierer for den arkitektoniske kvalitet. Målet er stadig at få flere til at formulere en arkitekturpolitik og samtidig at hjælpe alle kommuner til at få større effekt ud af arkitekturpolitikken:
”Visioner gør det ikke alene, der skal være redskaber, som sikrer, at arkitekturpolitikken kan føres ud i livet. Det kræver forståelse for processerne, og det kræver bredt ejerskab. Derfor fokuserer projektet på at afdække behov hos både kommuner, bygherrer, rådgivere og developere. På den måde skal de redskaber, der kommer ud af undersøgelsen, være anvendelige for hele feltet af aktører,” forklarer arkitekt MAA og projektleder i Arkitektforeningen Katrine Østergaard Bang.
Et af de vigtigste formål med projektet er at vise, at arkitektur ikke kun handler om grimme eller smukke huse. En god arkitekturpolitik tager højde for bykvalitet og for, hvordan sammenhængen mellem bygninger og byrum bidrager til at gøre byen bedre. Kommunen kan også bruge arkitekturpolitik til at sætte rammer for klima og miljø – fx ved at indtænke livscyklus og energiforbrug på lang sigt, når der bygges nyt, eller at energirenovere eksisterende byggeri, så det bliver mere bæredygtigt.
”Alle kommuner er forskellige, men vi kan alligevel se nogle potentialer og svagheder, som går på tværs – hvor en arkitekturpolitik kunne være med til at styrke kvaliteten i det byggede miljø. Vi håber, at projektet kan hjælpe kommunen til at turde stille tydelige krav til kvalitet og bæredygtighed,” forklarer Katrine Østergaard Bang.
Samtidig skal projektet føre til at styrke de arkitekter MAA, som er ansat i den kommunale forvaltning. En gruppe medlemmer, som til tider kan opleve at stå i skyggen af privat praktiserende arkitekter, men som spiller en stor rolle i at sikre arkitektonisk kvalitet:
”Som arkitekt og faglig rådgiver for politikere i kommunen kan man, hvis man er godt klædt på, have stor indflydelse på udviklingen af det fysiske miljø. Arkitektforeningen har rigtig mange kommunalt ansatte medlemmer, som yder et stort og vigtigt stykke arbejde, og det vil vi meget gerne blive bedre til at understøtte,” siger Katrine Østergaard Bang.
Som led i indsatsen har Arkitektforeningen lanceret et nyt netværk for kommunal arkitekturpolitik, hvor alle, der beskæftiger sig med arkitekturpolitik, kan dele deres viden og erfaringer. Det er samtidig et rum, hvor Arkitektforeningen kan få bedre indtryk af de udfordringer, der kobler sig til at udvikle og implementere en arkitekturpolitik på kommunalt niveau – så vi i sidste ende kan rådgive kommunerne bedre.
‘Større effekt af arkitekturpolitikken’ løber i perioden januar til december 2019
–
Projektet er støttet af Foreningen Realdania. Det samlede budget er på kr. 1.000.000
–
Projektet udføres i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium og syv udvalgte kommuner på tværs af landet, med en variation inden for areal, befolkningstal og rolle i bysystemet. Derudover indgår vi løbende i dialog med kommunerne primært gennem Netværk for Kommunal Arkitekturpolitik.
–
Projektet undersøger gældende praksis i de syv kommuner gennem kvalitative interviews med developere, bygherrer, bygherrerådgivere, arkitektrådgivere, politikere, planchef og/eller stadsarkitekt, planlæggere og byggesagsbehandlere.
–
Undersøgelsen munder ud i en række anbefalinger omkring de processuelle, organisatoriske, kommunikative, kompetencemæssige, samt lov- og forvaltningsmæssige forhold, der kan bidrage til en styrket implementering af arkitekturpolitikken.
Arkitektforeningen har arkitekturpolitik øverst på dagsordenen
Arkitekturpolitik