NYHED 25.04.19

Kreativiteten skal udvikles gennem hele livet

Indehaver af tegnestuen ALoCo arkitekt MAA Anders Larsson har med begejstring deltaget på Arkitektforeningens to kurser om emnet professionel kreativitet. Han fortæller her om forskellen på de to kurser, og hvordan han efterfølgende har kunne bruge kurserne i sit arbejdsliv som selvstændig.

”Med årene fyldes arbejdsdagene mere og mere af regneark, referater og mødenotater og pludselig undrer man sig over hvor den arkitekt, man drømte om at blive egentlig blev af. Det at fortsætte med at udvikle sin kreativitet, så man kan inspirere sig selv og andre, er i mine øjne noget af det vigtigste for en arkitekt. ”

Det kan de to kurser

”Kurset Professionel kreativitet fokuserer på de personlige forudsætninger og synliggør de kreative processer, som udvikler os som arkitekter. At finde metoder så kreativiteten får rum i hverdagen, og de bagvedliggende drivkræfter derved kan frigøres”, siger Anders Larsson og fortsætter:

”Kreativitet i teams fokuserer på, hvordan man udvikler og leder et kreativt og inspirerende samarbejde med andre; Hvordan der skabes rum for en innovativ og dynamisk proces, der resulterer i konkrete resultater. Kurset giver metoder til at sætte hold, planlægge kreative processer, skabe motiverende kommunikation og til selvledelse og ledelse i teams. ”

Underviser giver nyt perspektiv

”Det at Thea Mikkelsen, der er underviser på kurset, ikke selv er arkitekt ser jeg som en stor fordel, fordi hun ser vores udfordringer og muligheder i en andet perspektiv. Muligheden for at drage paralleller til andre kreative arbejdsformer er en stor kvalitet. Med stor empati og kendskab til faget, formår Thea at frembringe en tæt og åben dialog, der også udvikler en fortrolig udveksling af idéer og erfaringer kursisterne i mellem. ”

Hvordan har du efterfølgende kunne bruge kurserne i din hverdag?
”I mit arbejde med andre oplever jeg, at jeg nu har fået større bevidsthed om, hvad der egentlig sker i den kreative proces og i de bagvedliggende begrænsninger. Det gør, at jeg bedre kan skabe en kreativ drivkraft og et positivt samspil med andre parter. Jeg oplever, at jeg genopdager sider af mig selv som arkitekt, og det bidrager til en nytænkning i mit kreative arbejde. ”

Hvem vil du anbefale kurserne til?
”Jeg vil især anbefale kurset til arkitekter og andre kreative, der har arbejdet i nogle år, og som søger efter redskaber til at bliver bedre inspirator for sig selv og for andre. Kursernes kombination af teori og praktiske øvelser giver nye spændende perspektiv rettet mod vores arbejdsfelt, og det må vel netop handle om, at vi som arkitekter bevarer nysgerrigheden og dermed udvikler vores kreativitet gennem hele livet. ”

Læs mere og tilmeld dig her

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +