Nyheder, Udnævnelser
20.11.20
Odense Kommune modtager Æreskalejdoskopet for Thomas B. Thriges Gade
Modstanden var stor, da planerne for at nedlægge den centrale trafikåre i Odense for første gang blev præsenteret. Men i dag er de fleste enige om, at det nye, bilfrie område omkring Thomas B. Thriges Gade midt i Odense er en gave til byen. Den 20. november modtager Odense Kommune Arkitektforeningens bygherrepris “Æreskalejdoskopet” for det ambitiøse byudviklingsprojekt, der i bedste eventyrstil startede med fortællingen om den grimme ælling, som i dag er ved at udvikle sig til en svane.