Arkitektens elfenbenstårn

Arkitekt Halldor Gunnløgssons Fond indbød i foråret 2020 arkitektstuderende på arkitektskolen i København og Århus til at deltage i en åben idékonkurrence med arkitekt MAA Claus Bjarrum som årets opgavestiller. Tre præmierede projekter modtager tilsammen 150.000 kroner. Vi møder Halldor Gunnløgssons Fonds initiativ med taknemlighed, idet det udtrykker tillid til og engagement for fagets senest tilkomne. Det er vigtigt.

I formuleringen af konkurrencens program defineres en faglig dagsorden, der ikke alene optager de studerendes tid, men også kan have indflydelse på deres faglige interesser for fremtiden. En betragtelig pengesum er heller ikke uden betydning for en studerende. Derved følger et stort fagligt og pædagogisk ansvar. Dette bør varetages med vågenhed og omsorg.

Vi vil med denne tekst diskutere, hvordan oplægget til årets konkurrence, FORUM, er et udtryk for et problematisk værdisæt, når de studerende inviteres til at tegne et arkitekturcenter på Mallorca med beskrivelsen:

»FORUM skal blive det internationale sted, hvor de bedste arkitektstuderende og erfarne arkitekter kan mødes til fordomsfrie drøftelser […]«. »Forum skal danne ramme for et mangfoldigt fagligt fællesskab, som supplement til Can Lis, som er stedet for individuel fordybelse og refleksion.«(*1)

Et mangfoldigt fagligt fællesskab

Foruden arkitektfagets kunstneriske og fysiske beskæftigelse må arkitekturen tage stilling til nogle af de sociale udfordringer, der kendetegner vores samtid og fremtid. Dette aspekt synes fraværende i oplægget. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om et mangfoldigt fagligt fællesskab kan opstå under de præmisser, som det internationale center lægger op til. Er der nærmere tale om et program, der fordrer et eksklusivt fællesskab til de bedste arkitekter, tegnet af arkitekter, for arkitekter?

Vi mener, at vi som faggruppe i højere grad burde interessere os for et bredere fællesskab end blot fællesskabet med vores bedste fagfæller. Oplægget taler ind i en eksisterende tendens, som underbygges af statistikker. Arkitektur er et af de erhverv, hvis fagfæller er mest homogene, når det kommer til sociale klasser på arbejdsmarkedet (jf. arbejdsbevægelses erhvervsråd).

Når diversitet blandt arkitekter i forvejen er underrepræsenteret, er det også oplagt at stille spørgsmål til, hvorfor FORUM er forbeholdt arkitektfaget alene. En reel forpligtelse til selvudnævnte dagsorden kunne være at lytte til andre stemmer end blot arkitekternes. I programmet udelukkes grupper i og uden for arkitektfaget, som ville gavne samtalen. Vi mister perspektiver, som i sidste ende går ud over arkitekturen.

Mallorca

Bjarrum argumenterer for, at i disse »[…] corona-tider trænger vi til at komme ud i verden for at mærke andre menneskers nærvær. Så hvorfor ikke tage en rejse til Mallorca?«(*2)

Det er vores overbevisning, at det at vende blikket udad og placere sig selv i fremmede omgivelser kan være en lærerig og indsigtsfuld øvelse. En øvelse, som kan skabe sympatisk indlevelse i fællesskaber uden for egen lokalitet, og samtidig en mulighed for at opnå indsigt i egen byggetradition gennem forskelle til andres.

Som det fremgår i programmet, er Mallorca historisk set en international smeltedigel, hvis byggede kulturlandskab er præget af påvirkninger fra de mange folkeslag, der har beboet øen. Samtidig har en begrænset adgang til byggeriets råvarer skabt betingelserne for udviklingen af en særegen byggeskik. Import af byggematerialer er blevet undladt til fordel for at anvende lokale ressourcer. Byggemåden beskrives ved et fravær af maskiner og løftegrej. Materialer bliver båret, tilpasset og bygget på stedet. Som det i oplægget bliver fremhævet, tilbyder Mallorca således en byggemæssig kontekst, der efter sigende adskiller sig fra det industrialiserede og standardiserede byggeri herhjemme i Danmark.

Bjarrums udsagn om »[…] en ganske enkel sammenhæng mellem de til rådigheds værende ressourcer, produktionsvilkårene og den bygningstekniske metode«(*3)  kan anfægtes på dets romantisering. I oplægget er der tale om en syntetisk og klinisk white-cube-virkelighed, hvor aspekter af den fulde mallorcinske kontekst overses og ignoreres. Den byggemæssige tradition på Mallorca udpeges som en, der er renset for de økonomiske og produktionsmæssige vilkår. Vilkår som den æstetiske arkitekt ofte opfatter som mudder.

Det kan være fristende at forfalde til det sande og stedslige i de mallorcinske sten som en autentisk modvægt til det globale og generiske. At der alene i materialernes autencitet og lokale tilhørsforhold findes et arkitektonisk eksistensgrundlag, er en essentialistisk antagelse, der hviler på forestillingen om et transparent og oversætteligt forhold mellem de givne materialer og deres meningsindhold(*4).  Det bliver let til en sovepude, hvor vi ikke tør tale om nogle af de andre dynamikker, som beskriver den konkrete kontekst.

Historien om Jørn Utzon, der byggede sit asketiske åndehul (*5) til sig selv og sin familie på Mallorca, indeholder også detaljen om, at han efterfølgende byggede et nyt hus, Can Feliz, på en anden, mere skjult lokation på Mallorca. Det gjorde han, da familiens tilværelse i huset blev generet af valfartende arkitekturinteresserede turister.

Mallorcas indbyggertal blev i 2019 anslået til 923.608, og hvert år besøger mere end 10 millioner turister øen(*6). Med oplæggets manglende opmærksomhed for øen som helhed kan man fristes til at spørge, hvordan et sted som FORUM forholder sig til den turisme, der er så tæt knyttet til Mallorcas lokalhistorie.

Særlige karaktertræk ved Mallorca betones i konkurrencens oplæg. »Solen begunstiger Mallorca med et dejligt klima. Der er sol mere end 200 dage om året, og gennemsnitstemperaturen ca. 20 grader, dog med nogen variation i årets løb.«(*7) I stedet for at isolere arbejdsområdet til taknemlige betingelser og fortabe sig i romantiske narrativer kunne man opfordre til lidt mere mod og lyst til at kaste sig over det, som er udfordrende, grimt og besværligt.

En opfordring

Vi efterspørger handlingsrum til at forløse håb og tiltro til arkitekturen. Det kunne være motiverende som studerende at blive indbudt til en konkurrence med et program, hvori der er grobund for at skubbe grænser og etablere nye forestillinger og fællesskaber.

Et mere fagligt progressivt og udadskuende oplæg kunne muligvis have været afhjulpet af en højere diversitet blandt afsenderne, herunder opgavestilleren og konkurrencens stiftende fondsbestyrelsesmedlemmer. Foruden en åbenbar opmærksomhed for den sociale forpligtelse, der følger med faget, tydeliggøres det, at vi som studerende må reetablere et fagligt ansvar i svaret på konkurrencen. Herunder hører blandt andet at forholde sig kritisk til den inspiration, vi som arkitekter opsøger, anvender og overleverer. Når Bjarrum stiller spørgsmålet: »[…] hvorfor ikke egentligt lade de to store mænd i dansk arkitektur møde hinanden igen?«(8) (hhv. Jørn Utzon og Halldor Gunnløgsson) forventer vi, at der dertil også hører en begrundelse. Kunne vi udfordre vores fælles forståelsesramme ved at fremhæve andre referencer end Vitruvius’ antikke arkitekturforskrifter og to ubestridte stjernearkitekter af det forrige århundrede?

Med programmets fremlagte ønske om at skabe rum til fordomsfrie drøftelser må det forventes, at disse rum ikke eksisterer eller skal fornys. Muligvis findes rummene for den samtale, programmet lægger op til, allerede i eksisterende form på arkitektskolerne, tegnestuerne, i institutioner som DAC, Arkitektforeningen og i udgivelser af forskellig art. I stedet for at reproducere lukkede rum med optegnede hierarkier, kunne man spørge, om eksisterende fora kunne nytænkes, forbedres og gøres lettere tilgængelige.

Hermed en opfordring til at udfolde disse samtaler i andre sammenhænge og invitere til at udvide et mangfoldigt fagligt fællesskab fx i et virtuelt rum, et forsamlingshus på Falster, på Fisketorvets tag eller i et konferencecenter i Tyskland – i et fælles spring fra arkitektens elfenbenstårn og ud imod en større forståelse og åbenhed i arkitektfaget.

Kilder:
*1 www.halldorgunnloegssonsfond.com/program
*2 Introduktion v. Claus Bjarrum – FORUM, Arkitekt Halldor Gunnløgssons Fonds idekonkurrence 2020, video, 1.48-2.02.
*3 FORUM Konkurrenceprogram, side 5
*4 arkitektur-n.no/artikler/stedets-tyranni
*5 www.berlingske.dk/bolig-bil-og-baad/utzons-asketiske-mestervaerk
*6 www.interregeurope.eu/fileadmin/user_upload/tx_tevprojects/library/file_1508251726.pdf, side 6
*7 FORUM Konkurrenceprogram, side 4
*8 Introduktion v. Claus Bjarrum – FORUM, Arkitekt Halldor Gunnløgssons Fonds idekonkurrence 2020, 4.34-4.42