Det er sådan set ret enkelt!

De åbne arkitektkonkurrencer er efterhånden blevet uhyre sjældne og det er ærgerligt. Det er som om bygherrer er bange for det uforudsigelige, for forslag som måske er udarbejdet af helt ukendte, unge arkitekter. Næh, så hellere indbyde velkonsoliderede arkitektfirmaer med kendte navne, som er siet
gennem licitationslovgivning og EU-cirkulærer.

Rum for den arkitektfaglig udvikling

Hvor den åbne konkurrences programmer er problemformulerende og spørgende, er dagens programmer ofte tunge, detaljerede med hovedvægten på funktionskrav, bebyggelsesprocenter, lokalplanforhold, regler og cirkulærer – samt sanktionsbeskrivelser, hvis ikke projektering til fast tid og pris imødekommes.

Det er trist, for udviklingen af dansk arkitektur er i høj grad sket gennem den åbnearkitektkonkurrence, der har fungeret som debatforum og udviklingsplatform for arkitekturen og for faget. Her kunne fagets yngste – i konkurrence med erfarne tegnestuer – demonstrere, hvordan tidens
udfordringer skulle formgives, så arkitekturen blev vedkommende. Og da hovedsigtet i den åbne konkurrence er det idegenererende og udviklings-orienterede, fører det til udvikling og fornyelse af det arkitektoniske indhold. Den ædle kappestrid kommer dermed primært til at handle om arkitektoniske spørgsmål og ikke om, hvem som bedst kunne håndtere byggeriets rammevilkår.

Kritikken rammer ved siden af

I et debatindlæg den 06.10. 20 efterspørger Ester Frölich, Laurits Honoré, Maria Bro, Pernille Vincents og Thea Berger større diversitet samt en mere kompleks social og økonomisk problemformulering i konkurrenceprogrammet til Arkitekt Halldor Gunnløgssons Fonds netop afsluttede studenterkonkurrence 2020. Tak for det velformulerede oplæg, som rammer ned i en væsentlig diskussion af de problemer, som præger vort fag – desværre lidt ved siden af!

Konkurrencen omhandlede formgivning af et mødested for arkitekter – FORUM , beliggende nær Jørn Utzons berømte hus Can Lis på sydøstkysten af Mallorca. Sigtet var først og fremmest at lade de deltagende arbejde med et uhyre simpelt program, der primært beskrev de naturgivne, klimatiske, historiske og lokale forudsætninger som baggrund for formgivningen af rammerne om arkitektonisk meningsudveksling. Dette for at pege på, at vi bestandigt må huske, at det er herfra den arkitektoniske formgivning må hente sine forudsætninger. At det er stedet og situationen som skal forløses gennem indlevelse, frisætning og formgivning af de iboende kræfter. Det var desuden en lille gemt pointe, at Halldor Gunnløgsson og Jørn Utzon kan siges at repræsentere 2 helt forskellige arkitektursyn – det apollinske og det dionysiske, som nok skulle kunne give anledning til en diskussion om formgivning.

Det er altså et defineret løsningsrum, en ideel situation, som er forudsætningen for opgaven, hvor reglementer, økonomi, sociale forhold og andre rammevilkår i daglig arkitektfaglig praksis er elliminerede for at skabe særligt fokus på arkitektoniske spørgsmål som rum, lys, stoflighed, tegnsætning, tektonik m.v.

Frit fald

Netop dette fokus er så vigtigt i disse år, hvor arkitekten som person og arkitektur som fag er under hårdt pres af kapitalstærke interessenter i byggesektoren, som gerne kannibaliserer i vort fagområde eller helst placerer os som scenografer og lydige overfladeforvaltere.

Naturligvis skal vi udvikle os mht. forståelse af byggeriets rammevilkår, men i særlig grad skal vi styrke evnen til at formgive på baggrund af det sansede, af indlevelse, evidens, analyse og syntese. Og netop formgivningen er vi de eneste som evner, og den vil om noget – hvis vi stadig udvikler os – altid legitimere vor eksistens.

Den åbne konkurrence er instrument for denne proces, især når den bliver frisættende, spørgende og ideformulerende. Vi må håbe, at andre end Arkitekt Halldor Gunnløgssons Fond kan se behovet for denne konkurrenceform, fordi den udvikler faget og styrker den faglige praksis.

Styrk indsatsen for den åbne arkitektkonkurrence

Arkitektforeningen har tidligere med stor succes evnet at udbrede kendskabet til den offentlige konkurrence. Lad os håbe, at foreningen igen styrker denne indsats, fordi denne konkurrenceform er så velegnet til faglig udvikling, som øjenåbner og debatskaber, og fordi projekterne – alle resultat af en kunstnerisk og kreativ proces – er umiddelbart tilgængelige, både for arkitekter og for lægfolk.

Men et er konkurrenceform og indhold. Lad os huske hinanden på, hvad det hele handler om med et citat af arkitekten, professor Christoffer Harlang, som er medlem af bestyrelsen for Arkitekt Halldor Gunnløgssons Fond:

”Det arkitekten kan, formår ingen anden: At lade en mental indlevelse i handling, sted og stof få en fremtræden i formgivningen af den fysiske virkelighed. Og når det sker, så træder bygningen, rummet eller genstanden frem med en særlig substans, en art nærvær, som lige præcis er resultatet af det følelsesmæssige indhold som arkitekten formåede at investere i sit arbejde under dets tilblivelse. Det er sådan set ret enkelt.”