Lars Autrup: Kom an – vi er både aktive og beredte

For meget af nutidens arkitektur er af “rystende lav kvalitet”, mener Ane Cortzen og kritiserer i en kritisk klumme i Arkitekten Arkitektforeningen for at gøre for lidt for at dæmme op for den dårlige kvalitet.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at der i mange nye byudviklingsprojekter er for langt mellem arkitekternes intentioner og de færdige projekter. Det er også rigtigt, at Arkitektforeningen skal være vagthund, når den arkitektoniske kvalitet er kompromitteret. Det har vi også været, når vi gennem debatindlæg, arrangementer, egne artikler både i Arkitekten, på vores andre platforme og i medierne har talt imod f.eks. nedrivning af velfungerende almene boliger, eller når vi har kæmpet indædt for at fastholde fredningen af Vikingeskibshallen i Roskilde.

Vi vil i det hele taget meget gerne tale om og debattere arkitektonisk kvalitet. Arkitektforeningen er arkitekturens stemme, og vi stiller vores ressourcer og platforme til rådighed for medlemmernes engagement. Vi opfordrer alle arkitekter til at være aktive, og vi brænder for alle medlemmer med noget på hjerte.

Men, som Cortzens indlæg også peger på, så er arkitektur afhængig af flere aktører end arkitekterne alene. Derfor er det også et fælles anliggende at udvikle og styrke det arkitektoniske udtryk – vi når længere gennem samarbejde og dialog med byggeriets aktører end ved at råbe ad hinanden i medierne.

Arkitektforeningens arbejde foregår på mange niveauer. Vi har for nylig omlagt vores fokus i konkurrencearbejdet, så vi nu koncentrerer os om at yde rådgivning allerede fra de tidlige faser, fremfor at agere konkurrencesekretærer fra a-z. Samtidig er vi i gang med at styrke vores korps af fagdommere og arbejder for at skabe en certificeringsordning for (eksterne) konkurrence-rådgivere. Vi har endvidere igangsat et projekt, som skal styrke og udbrede kommunernes arkitekturpolitik. Samlet set giver dette et overskud til en langt bredere berøringsflade med bygherrer og politiske beslutningstagere og til at samarbejde med dem om at løfte den arkitektoniske kvalitet i fællesskab. Ikke bare i ord, men i reel handling.

I skrivende stund har 37 ud af landets 98 kommuner en formel arkitekturpolitik. Og flere er på vej. Det er her, vi skal ind og være med til at kvalificere den arkitekturpolitik og sørge for, at den bliver et anvendeligt og anvendt værktøj til at sikre et værn mod den tilfældige og markedsstyrede udvikling, som Ane Cortzen skriver om.

Ane Cortzen efterspørger nye visioner og opfordrer landets tegnestuer til at gå sammen om et fælles charter for god arkitektur. Den idé kan vi kun bifalde. I Arkitektforeningen har vi gang i noget, der minder om det, nemlig et open call, som, i samarbejde med arkitekturfestivalen CAFx, opfordrer arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører m.fl. til at give deres bud på manifester for fremtidens arkitektur. Inspirationen kommer bl.a. fra Bauhaus-bevægelsen, der fylder 100 år i år. En bevægelse, som var kendetegnet ved dogmatiske visioner for samfundets fysiske udvikling – i tråd med de visionære arkitekter, Cortzen lister i sit indlæg.

Manifesterne samles i en publikation og en udstilling, som vi lancerer i Arkitektforeningens Hus i forbindelse med arkitekturfestivalen. Håbet er, at det kan give endnu mere liv til den vigtige diskussion om arkitektonisk kvalitet og visioner i arkitekturen, som vi har brug for at tage både med hinanden som arkitekter, med byggeriets parter, i medier og ikke mindst med politikere, så vi i fællesskab kan skabe fysiske rammer, som fremtidige generationer vil hylde os for, ligesom vi hylder Bauhaus og fortidens øvrige store samfundsskabende bygmestre.